En flot anetavle, som fortæller om kroens mangeårige historie, hænger nu i indgangen på Agerskov Kro og Hotel. Med hjælp fra…

En flot anetavle, som fortæller om kroens mangeårige historie, hænger nu i indgangen på Agerskov Kro og Hotel.

Med hjælp fra landsarkivet har man fundet frem til kroens ejere tilbage fra 1761 og til i dag, hvor Bodil og Peter Otte har haft kroen siden 1981.

Anetavlen er malet af den nu 83-årige Jørgen Riisgaard fra Gram, han har lavet alt andet almuemaleri på kroen gennem mange år, så Bodil og Peter er glade for, at de også kunne overtale ham til at male tavlen.
Mandag den 12. december var der fernisering på kroen med tidligere ejere, efterkommere og håndværkere. Over et glas champagne, og senere frokost, kunne alle beundre den flotte tavle.