Gæstenbogen

– med uddrag fra tilsendte hilsner og fra gæstebogen på Kroen

Sikken fest vi fik …

At trække 40 Københavnere til vores guldbryllup på Agerskov Kro var fra starten måske en satsning, men men, sikken fest vi fik, mad, betjening, musik, værelser ja det hele var perfekt. Tusind tak til Bodil, Peter og personalet for en uforglemmelig oplevelse.

Kærlig hilsen
Ingelise og Elo Tostenæs, Bagsværd



3 dages miniferie

3 dages miniferie på Agerskov kro, god modtagelse i receptionen, så man følte sig velkommen, dejligt værelse hvor man kunne lave kaffe, lækkert badeværelse.
Maden var virkelig god, bagefter var der kaffe og småkager, man kunne tage med på værelset.

Morgenbord med alt hvad man kan begære, selv en lille en til at komme igang på.

Kan varmt anbefales.
Normann 



Høj standard på kulinariske udfoldelser

Kære Agerskov Kro

Vi har gennem rigtig mange år været gæster på Agerskov Kro – både til en kop kaffe, en middag, ophold med overnatning (er) eller afholdelse af festligheder.

Den høje standard på jeres kulinariske udfoldelser såvel som på kroens værelser/lejligheder imponerer os til stadighed…

Men det, der altid glæder os allermest ved besøg på kroen, er dog at I, kære Bodil, Peter, Hanne og Grethe, samt alt øvrigt personale, med jeres ægte hjertevarme altid får os til at føle os velkomne på en yderst personlig og dejlig måde.

Tusind tak for mange dejlige stunder på jeres kro – vi håber og satser på mange gentagelser i årene fremover!

Og tak for specielt dette dejlige ophold fra d. 31/1 – 2/2 2015

Hjertelig hilsen 
Annelise og Bent



Fantastiske omgivelser fyldt med historie, varme og nærvær.

Min familie og jeg kom forbi – og vi kunne ikke ha fundet et bedre sted at holde min 50 års fødselsdag. Tak for dejlig mad, super betjening og ikke mindst de helt fantastiske omgivelser fyldt med historie, varme og nærvær.

Ann og familie




3 par fra Sjælland der siger tusind tak

 
Vi er 3 par fra Sjælland der siger tusind tak for et dejligt 3 dages ophold, store dejlige rene værelser, super god mad og god betjening.

Vi kan varmt anbefale kroen til venner og bekendte.
 Vi kommer med stor glæde snart igen.

Rita og Per

Tove og Kaj

Vibeke og Jens



Oplevelse udover det sædvanlige

Vi fik en oplevelse udover det sædvanlige, utroligt dejlig og veltillavet mad, lavet for bunden, smagte fantastisk, portionerne var store.

Betjeningen er venlige og imødekommende, for ikke, at tale om værelserne, her er alt hvad du skal bruge.

Jesper fra Sønderborg



Vores gæster var vildt imponerede


Kære alle på Agerskov Kro

Tusind tak for en meget vellykket fest afholdt hos jer den 17. maj 2014 i anledning af vores sølvbryllup.


Alt var bare i top … opdækningen, maden, vinen og den venlige og imødekommende betjening, der sprang på det mindste vink.


Tak til kromanden for den hyggelige sang om Agerskov.
 Den var jo meget velplaceret, da både vi og alle vores gæster kom langvejs fra. Nogle få familiemedlemmer kom fra Herning, men alle andre inkl. vi selv kom fra forskellige steder på Sjælland.



Vi faldt for Agerskov Kro, den gæstfrie og hyggelige stemning og den gode mad, da vi besøgte den for et par år siden på en miniferie. Da snakken om en mulig festligholdelse af den forestående begivenhed opstod, og hvor det i så fald skulle være, var svaret:
“Selvfølgelig Agerskov Kro”. Afstanden betyder ikke noget, når broen er der. 

Vores gæster var vildt imponerede af stedet og hele arrangementet, så ingen ros kan blive for stor.

Om vi kommer til at holde flere fester på det plan vides ikke, da vi jo blev gift med hinanden i en moden alder, men vi vil i hvert fald besøge Agerskov i andre sammenhænge.


De bedste hilsner

Richard og Margit



Uforglemmelig Gourmet Vin aften


Kære Bodil & Peter!

Kære Anja & Grethe – og de øvrige gode folk på kroen.


Allerførst vil vi sige 1000 tak for en aldeles uforglemmelig aften, den 21. februar, hvor vi deltog i Gourmet & Vin aften på kroen, takket være Grethes anbefaling.

Det blev en helt fantastisk oplevelse.
 Kroens veltilberedte menu suppleret med et godt udvalg af de ypperste vine fra Lautrupsminde, fik hele arrangementet til at gå op i en højere enhed.

Det var bare så vellykket og velsmagende, og vi nød det hele i godt selskab, suppleret med flot underholdning – og tak for det.



Den oplevelse vil vi gerne gentage sammen med vore gode venner og “vinentusiaster”, så vi vil gerne bestille 2 dobb. værelser, samt Gourmet & Vin til næste arrangement, fredag den 19-09-2014.



Endnu engang stor tak – og især henvendt til Anja – tak for et hyggeligt vinbesøg i Vellerup om lørdagen. Vi håber at kunne gentage besøget hos Jer d. 20 september. I har virkelig noget at byde på …



Venlige hilsener til Jer alle – og fortsat god søndag.


Bente og Flemming Toft



Tak for jeres store indsats


Kære alle på Agerskov Kro fra i går aftes.

Det kan ikke siges bedre. Vi tilslutter os fuldstændig nedenstående.

Vi siger engang til mange, mange tak for jeres store indsats.

Venlig hilsen

Helga og Niels Schädler



60 års fødselsdagsfest, som overhalede da alt, hvad vi tidligere har oplevet

Kære Niels og Helga.

Vi vil gerne takke for den fantastiske fest, som vi deltog i igår.

Vi har da med vores modne alder deltaget i en del runde fødselsdage gennem årene, men din 60 års fødselsdagsfest, Niels, den overhalede da alt, hvad vi tidligere har oplevet.

Menuen var superlækker og med så mange spændende og lækre variationer, at det eneste beklagelige er, at vi ikke er udrustet med en større mave, så alle variationerne kunne blive prøvet af. Virkelig lækkert, lækkert!

Vi synes også, at musikken var fantastisk underholdende og varieret. Alt i alt en super super og mindeværdig fest.



Tak igen. Vi er lidt slidte i dag, så søndagen skal bruges på at komme tilbage til “normal tilstanden”.

Hilsen
Kaj og Kirsten



Super oplevelse


Vi skulle en tur til Sønderjylland og valgte Agerskov Kro. Det blev en super dejlig oplevelse. Lækker indkvartering, hyggelig stemning fra det øjeblik vi trådte ind på kroen.

Personlig, venlig og meget imødekommende betjening.
Vi giver vores allerbedste anbefalinger og er ikke i tvivl om hvor vi skal overnatte næste gang.



Med vellig hilsen

Birthe 



Bryllup – tak fra Kungsbacka, Sverige

Hej Bodil og Peter Otte

samt hele personalen!



Vi har netop väret nede og besöge Jer, og fejre et bryllup.
 Vi har aldrig väret med om noget så helt fantastisk som opholdet hos Jer. Hvilket sted I har, og for ikke at tale om maden vi fik til brylluppet.

Det kunne ikke väre bedre.
 Alting var helt perfekt. Serveringspersonalen, ja, alt.
Min kone er allerede begyndt at planlägge julefrokosten hos Jer og det har jeg absolut ingenting imod.



STORT TAK for alting.

Krama om allesammen nede hos Jer. I er fantastiske.



Karin og Helmer Rasmussen

Kungsbacka, Sverige



10 ud af 10

Kære Agerskov Kro

Vi har bare haft det smadder hyggeligt.

Maden var fantastisk og vi nød det fuldt ud. Søde tjenere, og dejlig måde vi blev taget imod på. Vi vil helt sikkert anbefale jeres kro. I kan være helt sikre på at I nok skal få mange gæster!

Jeres kro er helt fantastisk . I får 10 ud af 10!

Kærligste hilsner

familien Erichsen

Amalie, Clara, Heidi og René



Fremragende … 5 retter med vin og spa

Vi tog et luksus ophold på en dag og vi valgte en lejlighed på 110 kvm med spa.. Det kan varm anbefales. Vi tog dertil og en 5 retters gourmetmenu og deres store vinmenu.. Hold da op det var godt. Der var ikke en finger at sætte på noget som helst.

Alt var fremragende… Det er ikke sidste gang jeg og min kæreste kommer der;0)



Linda M.
 Taastrup



Overdådigt morgenbord


Vi købte en “Gourmet Check” til Agerskov Kro på feriemessen i Herning – 1 overnatning samt 5 retters gourmetmenu, som vi omsatte 12.10.2012. Alle vore forventninger blev overgået, venlig modtagelse, perfekt værelse på 80 m2 og en middag som var noget af det bedste vi har oplevet, dertil bestilte vi en vinmenu som indeholdt både Chablis og Amarone til en særdeles “spiselig” pris. Det hele blev afsluttet med et overdådigt morgenbord, hvor der stod Snaps, Gl. Dansk, Dr. Nielsen mm. til fri afbenyttelse.

Vore allerbedste anbefalinger til Fam. Otte og Agerskov Kro.



Kim Steffensen

Silkeborg



1000 tak fra sølvbrudeparret i Nordjylland

Kære Bodil, Peter og personalet på Agerskov Kro

Et brag af en sølvbryllupsfest Skt. Hans aften på jeres pragtfulde kro i det sønderjyske.

Efter at vi nu så småt er begyndt at få armene ned—vil vi hermed gerne sige Jer og Jeres pragtfulde personale 1000 tak for en super weekend—og endnu engang tak Peter og hans kammerat for, at I ville køre den lange vej onsdag nat, for at stå klart med et så lækkert morgenbord kl. 7.00—ikke et øje, af de ca. 120 besøgende vi havde i løbet af dagen, var tørt—gæsterne glædede sig blot endnu mere til den forestående fest på Agerskov Kro om lørdagen.

Ja forventninger var høje—for hvorfor dog skulle man dog holde en sølvbryllupsfest 320 km fra hjemmet.

Men forventningerne fra alle vores 73 gæster (ja, også os selv, selvom vi efterhånden efter flertallige besøg kender standarden:) blev så sandelig indfriet:) roserne fra gæsterne ville ingen ende ta’ – at blive mødt med en hyggelig ”Kromand” og dejlig sønderjysk brødtort, at få serveret en 5 retters gourmetmiddag i så flotte omgivelser og ja, dessertbordet med de skønneste danske jordbær ”en masse” vil sent blive glemt—og så sandelig ej heller Peters smukke røst udi den sønderjyske vise.

TAK fordi du, Peter, sidste år tilbød en total festløsning, så sølvbruden kunne falde til ro:) Vi kan og har ikke lagt skjul på, at man roligt kan lægge alt i dine, og naturligvis Bodils, og det øvrige personales hænder—ja, selv musikken ”Bent og Katrine” var perfekt valgt.

Stor cadeau og endnu engang TAK for, at I alle var med til at gøre vores livs fest så uforglemmelig—både for os og vores gæster.

De taknemmeligste og kærligste hilsner fra

Anni og Tom Sæby



Vinkælderen – en særlig oplevelse

Kære Bodil og Peter.

Vi vil gerne endnu engang sige tusind tak for en dejlig og uforglemmlig fest hos jer.

Tak til den dygtige servering, og for jeres råd med mad vin m. m. 
Vi har fået utrolig mange tak for sidst, hvor der er ros til mad og vin.
 Ja, der er en del der aldrig havde smagt så god en rødvin. og hvidvin som den vi fik. De har ret.
Peter Pampel og hans kone, de havde aldrig før været på Agerskov kro, de takkede for en uforglemmlig dag, så det er dejligt med alle disse positive tilkendegivelser.

Vi sender dem videre til jer, det er jeres fortjeneste – og vi soler os i det.

Tak for det.

De unge du havde med i vinkælderen Peter, de har haft en særlig oplevelse, som de begejstret fortæller om.

Aftenhilsener fra Dorothea



En menu, der var en japansk “Kobe” restaurant værdig


Vi blev inviteret til Agerskov Kro, et velholdt og veldrevet etablissement.

Alt fra modtagelse til afrejse var perfekt, professionel og en super oplevelse. En menu, der var en japansk “Kobe” restaurant værdig. Kromanden er et kapitel for sig. Har bygget det hele op over 35 år, er realistisk, med et stort stænk humor og topprofessionel.
Vi var ovre i den private vinkælder med “Petrus” (Brixtofte) vine til 6.000.- og Hennesy Cognac til 81.000,- pr. flaske.


Sådan en gut har stadigvæk tjek på tingene, seks kokke, seks faste tjenere og alt det løse. Men hvor det “klappede”! Rent, pænt og ordentligt over det hele.
Efter at have “køjet” den fra kl. 01.30 gik turen til en morgenkomplet, der sagde “spar to” til den forventningsfulde gæst. At remse det hele op vil tage for lang tid.


Det var overdådigt! Synes selv at have rejst og oplevet meget rundt omkring, men Agerskov Kro og Hotel kan være med de bedste.



En rigtig stor, positiv og god oplevelse!

Mogens



En fantastisk bryllups weekend

Kære Bodil og Peter.


”Kursen er sat…” lød det i invitationen til vores bryllupsfest på Agerskov Kro, lørdag d. 18. feb. 2012.


Vi kan glædeligt tilføje, at I havde sat alle sejl til, og duperede alle vore 52 gæster.

Vi har været utrolig glade for en fantastisk weekend, – hele arrangementet har været en unik oplevelse, som vi med stor glæde og taknemlighed ser tilbage på. Og det er til jeres fortjeneste.


Det startede i Agerskov Kirke, hvor ”de gamle tjener-kollegaer” , – helt tilbage til for over 40 år siden, dannede ”Espalier” med serveringsbakker, udenfor kirken, det var en flot gestus, som Bodil og Hanne havde ”sat i scene”. Det var en stor oplevelse og overraskelse, der gav stof til eftertanke. Tusind tak til jer alle.



Aftenen startede i nabohuset, hvor store flotte hjertedekorationer bød os velkommen. Champagne, samt Appetizer, lækkerier, som Hanne var mester for.
 I ”Riddersalen” var der meget smukt dækket op, hvor intet var overladt til tilfældigheder. Med Bodils fingertryk.
En 6 retters gourmet menu, lækker lækker, hvor der var kræset for detaljerne. Kromanden havde sat sit præg på dejlige vine – hele vejen igennem. 
Med Eva som kaptajn, sammen med Dorthe og Lotte, fortjener de stor ros for dejlig servering. De sørgede godt for
os,- at vi alle havde det rigtig godt, og sammen med Toastmasteren, Sven Erik, fik det hele til køre, sammen med de mange dejlige indslag.

 Uno sørgede flittig og superflot for den ”gode tone”. Tak til Grethe, for det store arbejde hun har haft med den flotte ”kuvert folder” , bordplan m.m. Og en stor tak til Hanne, for den dejlige Bryllupskage. Stor ros og tusind tak til jer alle.

Vi har fået mange tilkendegivelser fra vore gæster, hvor alle har været overvældet og duperet, – og roser festen, som hele vejen igennem, var et perfekt arrangement. Og det er i Agerskov kro’s fortjeneste.

Christian og jeg vil hermed takke jer alle, for en oplevelse, i alle henseender, vi med glæde og dyb taknemlighed, vil se
tilbage på.



Mange kærlige hilsner

Christian og Flemming



5 dejlige dage med strejfet af den sønderjyske historie

Vi oplevede 5 dejlige dage på Agerskov Kro. Dejligt at fornemme, at stedet har været benyttet som kro i over 200 år. Det er strejfet af den sønderjyske historie i de hyggelige lokaler, som er med til at give stedet atmosfære.

Maden er ikke mindre end fortræffelig. Utrolig veltillavet,- og serveret på en elegant måde.

Men noget der virkelig springer i øjnene, er personalets måde at være på. Alle er smilende, venlige og service-mindede på en behagelig måde – uanset hvilket job de har.

Janne Damgaard og Hans Nissen

Overnattede, rejste som et par



2 små Bichoner i luksus


Hej Bodil og Peter og jeres søde og venlige personale.

Vi glæder os hvert år til at komme på ferie på Agerskov Kro. Altid glade ansigter, man føler sig hjemme. og sikke en super mad der bliver serveret. Vi bliver altid behandlet godt samt vores 2 små Bichoner og da vi i år prøvede en luksuslejlighed fik vi godt nok store øjne, nej hvor var det superflot.

Vores anmeldelse af Agerskov Kro har hjulpet så meget at vores nabo også har besøgt jer. De boede i lejlighed D og var også benovet over hvor flot det var og så den gode mad og gæstfrihed.

Det er heller ikke sidste gang de kommer her.

Mange venlige hilsner fra

Karin og Kaj,
Slagelse
vov fra Lucky og funny



Varmt, professionelt og på alle måder velorganiseret


Kære Alle på Agerskov Kro – natuligvis inklusive Svegge,

At dømme efter gæsternes MEGET FLOTTE tilbagemeldinger har I været med til at fremme det danske ry og rygte i udlandet til andet end noget med grænsekontrol … ikke et øje er tørt… I medvirkede alle sammen – et helt fantastisk flot stykke arrangementsarbejde … høj kvalitet i alle led, sikken et brag af en fest at I alle sammen stod bag….

Kære Bodil og Peter …Mange 1000 tak for indsatsen, og for super gode minder om et arrangement der for vores gæster aldrig er oplevet så varmt, professionelt og på alle måder velorganiseret – blomsterne er velfortjente, håber at de nåede frem


Knus fra Luxembourg

Winnie & Gert



Vi kunne slappe fuldstændig af og nyde festen


Kære Bodil og Peter

Tak for hjælpen med koordinering af bryllupskage og planlægningen af den perfekte bryllupsmiddag. Ved planlægningen af vores bryllup opstod der et par uenigheder -Ét har vi dog altid været enige om, festen skulle holdes ved Jer!


Kent og jeg havde begge en uforglemmelig dag. Hvor vi især nød, at vi kunne slappe fuldstændig af og nyde festen med venner og familie vel vidende at I sørgede for alt.

Med venlig hilsen

Anne-Mette og Kent



Nærværende for vore 2 handicappede børnebørn


TAK for et dejligt guldbryllupsarrangement i lørdags.

Vi og vore gæster har kun lovord at sige om såvel indkvarteringen, som personalet og maden.
 Der er for os ingen tvivl om, at dette arrangement har skaffet jer flere ambassadører blandt vore gæster.

Vi vil også gerne sige tak til personalet, som, til trods for stor travlhed, også tog sig tid til at være nærværende for vore 2 handicappede børnebørn.

Med venlig hilsen

Dagmar & Anker Thomsen



4 voksne og et barn *****


På besøg på agerskov kro den 21 april 2011. Vi fik en super behandling, og super mad.sikken en salatbar, frisk og et kæmpe udvalg. Forretten hummersuppe, rejecoctail, dernæst peppersteak, søtunge. Virkeligt super mad. Der er meget hyggeligt på kroen, og utroligt rent og pænt alle steder.kan absolut anbefales *****

Stenskjær



Glæde hos hver en gæst

Kære Bodil og Peter samt personale.

Det giver humør og glæde hos hver en gæst.
 Af hele vort hjerte vi siger tusind tak
 For en uforglemmelig aften, hvor alt faldt i hak.

Vi er utrolig glad og godt tilfreds


Familie – naboer og venner i samlet kreds har rost festen og stedet flot
 at vi valgte, at holde fest hos jer var godt.

Vi glæder os igen, at komme til jeres ta’ selv bord
 Håber når vi ringer, at I så kan finde plads ved bord.

Kærlig hilsen

Kirsten og Flemming Rosenlund



Treat you like part of their family

We live in Newport Beach, California and traveled to Denmark 5 times this year, 2010. Every visit we ONLY stay at Agerskov Kro & Hotel.
Bodil and Peter Otte treat you like part of their family. Kind and gracious hosts. The food is excellent, the Inn is beautiful and the rooms are spotless.

In December, 2010, we attended their traditional Christmas Party. Their teams of chefs and staff dazzle you with their talent and food! We will be in Denmark again in January, 2011 and look forward to staying at Agerskov Hotel again. We actually miss it when in California. Tak!

Svend and Tammy

 



Vi var meget tilfredse

Hej Bodil og Peter Otte 
plus jeres søde og venlige personale, det gælder både køkken og servering … Super –plus en rigtig fin Musiker.

Ja, vi vil gerne sige tak for, at I var med til at vi fik en dejlig fest + weekend på Agerskov Kro og Hotel d. 29-1-2011.
Det er jo altid spændende at komme et sted man aldrig har været før, stærkt anbefalet af vores ældste datter, Jeanette, som jo overnatter tit hos jer.

Vi har fået mange tilkendegivelser fra vores gæster, som alle syntes det var super godt og noget rigtig dejlig mad, jeg tror de er mætte endnu …
Vi var meget tilfredse og I ved når man er i branchen er det altid lidt andet.

Bodil og Peter pas godt på jer.

Hilsen og mange klem

Preben-Hanne Stoltenberg.



Et særdeles godt sted at være

Tusind tak for et ophold, hvor min hustru og jeg blev mødt med et særdeles velfungerende personale, 
som også kunne samle op på, at jeg havde nævnt, at vi gerne ville fejre vores bryllupsdag.

Det har været en fornøjelse at bo på Agerskov Kro. Super værelse.
Det har været en fornøjelse at spise på Agerskov Kro. 
Rigtig god (og rigelig) mad både når det var de 2 retter (og morgenmad) og når det var gourmet.

Agerskov Kro er noteret som et særdeles godt sted at være, 
når turen går til Sønderjylland, hvilket det ofte gør for os.
Så endnu engang tak for opholdet.

Venlig hilsen

Viggo Pedersen

 



Tak for Kroavisen


Bedste Bodil og Peter Otte

Tak for sidst, det var en dejlig fest vi gamle soldater med koner havde på KROEN- Det var herligt at genbesøge Agerskov Kro, det var herligt at se de hyggelige lokaler, og alt det nye der er kommet til, hvor gennemført alt er lavet, ikke mindst alt på den anden side af gaden, flot flot.

Jeg kan fortælle, at de gæster vi havde med var meget begejstrede for alt hvad de så og oplevede, og ham der skal invitere os til næste år, meddelte mig, at han mente at det blev en stor opgave, at leve op til det som jeres Kro kunne præstere, nå men det går nok. Tak for Kroavisen og rigtig hjertelig tillykke med det nye medlem af familien, Isabella, som nok skal bringe jer mange glæder, det er bare så dejligt når de kommer der til at de selv kan kalde efter BEDSTERNE

Rigtig glædelig Jul og Godt Nytår, de bedste hilsner 

Ruth & Hans



Aldrig nogensinde har jeg fået så mørt kød

Jeg har lige været til Minnas og Bjarnes 60 års fødselsdage

Maden blev leveret af jer

Aldrig nogensinde har jeg fået så mørt noget kød, som jeres gl. dags oksesteg. Det var ikke nødvendigt at bruge kniv, så mørt var det. Der sad en med et lille barn på skødet, og brugte kun gaffel til at skære kødet i stykker med. Det var helt fantastisk. Også forretten og islagkagen skal I have meget ros for. En rigtig kulinarisk oplevelse.

Har kun ros til jer

Venlig hilsen

Vagner Troelsen



Fantastisk festlig sølvbryllupsfest

Tak til alle på Agerskov Kro som bidrog til en fantastisk festlig sølvbryllupsfest.

Tak for den stilfulde opdækning med de yndige dekorationer. Tak til Lis, Conny, Alice, Thomas og Timmi for jeres smilende, veloplagte og meget venlige måde at møde gæsterne på.
Tak til køkkenet for den meget velsmagende fisketallerken, det veltillavede møre kød med det lækre tilbehør og den dejlige dessert.

Hele ugen er det strømmet ind med SMS, mails og telefonopkald fra gæsterne både fra nær og fjern med ros og anerkendelse til Agerskov Kro som hermed er givet videre.

Vi nød hvert et minut af hele arrangementet som levede fuldt op til vores drømme om en dejlig fest.

Med venlig hilsen
Vinni og Henrik Bentsen



Vores 60. ophold på jeres dejlige kro


Kære Bodil og Peter 
I og alle jeres ansatte skal have det største elite-smil for jeres store, varme indsats ved vores 2x 60-festdage på Agerskov Kro.
Vi fejrede vores 60 års bryllupsdag og samtidig vores 60. ophold på jeres dejlige kro. Sammen med vores nærmeste familie, gode naboer og gamle venner tilbragte vi tre dage hos jer. Første aften serverede I en middag, som svarede til den, vi fik i 1950, da vi blev gift. Men indrømmet: Kromandens forlorne skildpadde var bedre end den, vi præsterede for 60 år siden. Anden aften spiste vi bl.a. en meget velsmagende svinekam stegt som vildt. Tredje aften, vores festaften havde I fået frie hænder til at arrangere. Vi blev forvænt med en overdådig 5-retters gourmetmenu hvor hovedretten var hjortemørbrad med rosmaringlace og grønt. Til retterne blev serveret herlige vine fra Frankrig, Italien og Australien. Alle gæsterne og vi siger tak for de gode dage på ”vores kro”.

Mange venlige hilsner fra os to gamle i Bagsværd.

Tove og Carl Emil.