Kære Bodil og Peter
I og alle jeres ansatte skal have det største elite-smil for jeres store, varme indsats ved vores 2x 60-festdage på Agerskov Kro.
Vi fejrede vores 60 års bryllupsdag og samtidig vores 60. ophold på jeres dejlige kro. Sammen med vores nærmeste familie, gode naboer og gamle venner tilbragte vi tre dage hos jer. Første aften serverede I en middag, som svarede til den, vi fik i 1950, da vi blev gift. Men indrømmet: Kromandens forlorne skildpadde var bedre end den, vi præsterede for 60 år siden. Anden aften spiste vi bl.a. en meget velsmagende svinekam stegt som vildt. Tredje aften, vores festaften havde I fået frie hænder til at arrangere. Vi blev forvænt med en overdådig 5-retters gourmetmenu hvor hovedretten var hjortemørbrad med rosmaringlace og grønt. Til retterne blev serveret herlige vine fra Frankrig, Italien og Australien. Alle gæsterne og vi siger tak for de gode dage på ”vores kro”.
Mange venlige hilsner fra os to gamle i Bagsværd.
Tove og Carl Emil.